Anmeldelser af "Revolution":
Dansk BiblioteksCenters flotte
lektørudtalelse for Revolution.
Kan også findes på
Bibliotek.dk
Materialevurdering (lektørudtalelse) - uge 2010/43 *
Anvendelse/målgruppe/niveau
Målgruppe er de som søger intelligent spænding, gerne med filosofisk
og spirituelt indhold. Mulig kult-roman, måske især for yngre læsere
Beskrivelse
Forfatteren romandebuterer med denne finurlige roman, der ikke helt
ligner noget andet. Romanens undertitel røber lidt af det univers
man som læser kastes ind i: "En kinesisk æskeroman". Så allerede her
antydes bogens brydningspunkt mellem vestens og østens kultur. Og da
også "I Ching", gammel kinesisk spådoms- eller vejlednings-system,
nøje beskrives i et tillæg i bogen, spænder jeg uvilkårligt alle
sanser. Her er måske noget anderledes, underholdende og potentielt
interessant. Denne forventning forløses delvist af et effektivt
plot. Sømandspræsten Malthe Nyhuus, der har job og familie i
Singapore kastes ud i et hæsblæsende og skæbnesvangert eventyr, hvor
ingredienserne bl.a. er utroskab, mord, østens mangetydige mystik,
buddhisme og hvad mon det er for en mystisk drage nævnt i titlen?
Det kommer skæbnesvangert til et brud med alt det, præsten tror, han
tror på. Romanen er ikke for alle og enhver. Den er skrevet i
dagbogsform, og det kræver en rutineret læser at få rede på den ret
dybsindige handling
Sammenligning
Som underholdende præsentation af et filosofisk verdensbillede
minder det mig om Jostein Gaarders bøger, men Jon Varangian er nu
helt sig selv
Samlet konklusion
Ret vellykket roman, der godt kunne blive kult for en mindre
målgruppe af især yngre rutinerede læsere
Lektørudtalelse
Carsten Güllich-Nørby
*) Lektørudtalelsen er en forsinket genbedømmelse, da Jon Varangian til
Dansk Biblioteks Center (DBC) påviste, at den første lektørskriver, Allan
Thomsen Volhøj, ikke havde læst den roman, som han foregav at
vurdere. Virkelig en pinlig sag for hr. Volhøj og DBC. Det er
erfaringsmæssigt meget sjældent, at DBC giver klagere over
Lektørudtalelser ret. Med en genbedømmelse viste denne litterære
institution, at indsigelsen var korrekt.
Lektørudtalelsen er af meget stor betydning. Fordi den er et helt
afgørende grundlag for de enkelte bibliotekers mulige anskaffelse af den
pågældende bog i et eller flere eksemplarer. For et lille håndholdt forlag
som Rip Rap, der ikke er (hovedstads) anmeldernes kæledægge, er
biblioteksindkøbene helt afgørende.
Mellem roman og film
Bog: "Revolution eller dragen der ville være blå" af Jon
Varangian
Sømandspræsten Malthes møde med den ældste kinesiske bog I
Ching bliver starten på et skæbnesvangert og hæsblæsende
eventyr i østens mystik.”
af Ruddi Welzel
www.litteratursiden.dk
Forvandlingens bog
Projektmedarbejder Klaus Bo Nielsen ved Institut for
Kultur og Samfund, Religionsvidenskab, med ekspertise i
Kongfuzianisme og Taoisme har i bladet Danmark-Kina (Nr. 93. Vinter
2010. Side 16) skrevet følgende informerende og flotte anmeldelse:

Hent som stor
pdf-fil - Lettere at læse...
Jyllands-Posten,
bog.guide.dk - m.fl.
Se her:
bog.guide.dk
|