REVOLUTION
Hej Jon! Hvordan går det med Revolutionen?
He-he. Jeg tror lidt på, at jeg
underbevidst er blevet inspireret af Berlin. Berlin er en
sindstilstand i stadig forandring. Ja, stadig omvæltning,
revolution, om man vil.
Gorbatjov sejlede som Sovjetunionens generalsekretær mod ukendt
destination i slutningen af 1980’erne. På en måde lissom Columbus
femhundrede år før. Columbus troede, han fandt Indien. Gorbatjov
ville åbne og omstrukturere systemet. Han satte indefra gang i en
mægtig tsunami, som vitterligt åbnede og omstrukturerede. Men det
var ikke kommunismens nye kyster, han nåede frem til.
Nej, det kan
man roligt sige. Men din roman handler jo overhovedet ikke om Berlin
eller Sovjetunionen eller den russiske revolution ...
Ah, 1917-revolutionen er dog nævnt
en enkelt gang, lissom Nellike-revolutionen i Portugal i 1974 og den
borgerlige revolution i Frankrig i 1789. Men til gengæld er flere
kinesiske revolutionen berørt mere omfattende. Omvæltningen af
Shang-dynastiet for 3200 år siden og Kejsermagtens fald i 1912.
Kommer den nye
revolution i Kina? Er det undertitlens ’Dragen der ville være blå’?
Hvis du tænker sådan i en
klassisk, politisk-økonomisk revolution fra græsrødderne eller
ledende sociale grupper, i modsætning til den fatale, topstyrede
kulturrevolution, så: næppe. Kina har mere end 4000 års tradition
for stærk, centralistisk magt. På den anden side af Stillehavet er
USA blodig født i ekspansiv kapitalisme og individualistisk
ekspansion og er ved at udspille sin globalt ledende rolle. Herfra
kommer den sociale revolution næppe. Europa har for længst taget
vejen til at blive museum over fortidens storhed … derimod har vi en
megastor, spraglet nation, et subkontinent med både fremtid og
tradition for store folkelige bevægelser. Indien …
Nej, REVOLUTION peger mere på en
sindsbevægelse, en stadig sindsforandring, som er nøvendig for den
enkelte. Og som er helt nødvendig, hvis menneskeheden vil overleve.
Der er denne kaotiske bevægelse, som romanens hovedperson Malthe
Nyhuus, hvirvles ud i, da han slår det afgørende I CHING-slag, GE.
Dette betyder netop 'revolution'.
Men husk bare: fingeren, der peger mod Månen, er ikke månen … som
den gamle zen-buddhist sagde.
En revolutionær
sinds-bevægelse! Og det sættes i gang af et I Ching-slag?
Nu skal vi lige have
styr på årsag og virkning her, hr. redaktør. I CHING-slaget
fremkommer, fordi virkeligheden, fordi Malthe Nyhuus' virkelighed,
er som den er. Ellere mere præcist, fordi balancen mellem Himmel og
Jord og Menneskehed ændrer sig, som den gør i Malthe Nyhuus' verden.
Og gennem I CHING har pastor Nyhuus så mulighed for at få øje på
det. Og træffe sine valg. Men fra begyndelsen kastes han i kaos. Han
er ikke forberedt. Han er ikke i vej. Han er ikke i tao. Men han
oplever verden er forandring, og han kommer i bevægelse.
Selv er du jo meget i bevægelse. Du rejser meget rundt. Derfor laver
vi det her interview over Skype. Du er tilbage i Berlin?
Nemlig, ja. København og danernes
mark kan blive for småt for enhver, så jeg er hjemme i mit kvarter i
Neukölln. Solen har skyfrit spil og laver 26°. Jeg er lige kommet
tilbage fra en tur i Hasenheide Volkspark, hvor selv de afrikanske
pushere må føle sig lidt hjemmevarme.
BERLIN
Hvorfor bor du egentlig mest i Berlin?
Jamen, altså,
Ich bin noch ein Berliner!
Jeg er bare endnu en berliner. Den her lille metropol er jo tæt på
Norden. Den er tre gange større end København, men ikke uoverskuelig
som London eller eller sproglig utilgængelig som Skt. Petersborg.
Der er direkte busruter fra Jylland og København. Det er billigt at
være her med logi og kost og café, som vel er tredive procent under
dansk og endnu mere under Oslo-niveau, og man føler …
Det kan vel
ikke kun være cafépriser og busruter?
He-he, det er sgu ikke
uvæsentligt! Men, tjah, Berlin virker som en ungdommelig by.
Ufærdig, under stadig udvikling. Forandring. Den har jo en
ekceptionel nyere historie. Den rejste sig til at blive en meget
delt by efter udbombningen og til slut Den Røde Hærs nedkæmpelse af
nazismens hovedby i slutningen af Anden Verdenskrig. Derefter så
voksede den meget forskelligt i Øst- og Vestberlin. Og efter Die
Wende …
Die Wende …?
Die Wende, ja, det
kalder berlinerne og tyskerne omvætningen ved Murens Fald i 1989,
men altså efter Die Wende begyndte storbyen langsomt at vokse sammen
igen. Gamle U-bahnstationer blev åbnet på ny. Før kørte man jo i
undergrunden under Østberlin, uden at kunne komme op! Unheimlich!
Gamle kvarterer rejser sig i nye gevandter. Futuristiske Potsdamer
Platz er et godt eksempel, og tidligere østberlinske bydele
blomstrer op med butikker, cafeer og aktiviteter, Prenzlauer Berg og
Friedrichshain. Og det tidligere Vestberlins Kreuzberg fik ny luft.
Altså på de blomstrende dage er de
her kvarterer én mega café med børn og unger og voksne, der leger
og lever og snakker fanden et øre af og har gang i alt muligt
spændende.
Der er jo de kvarterer, jeg elsker
og ikke det klassiske Berlin i Mitte og Tiergarten ogsåvidere med
deres døde marmormausulæer over en uhyrlig fortid.
Vampyrkapitalismen.
|
