|
|
|
 |
 |
 |
 |
Se bogens forside
|
Se
resume |
Hvad mener læserne |
Interview
|
Læseksempel
|
Hvad mener læserne om Leif
Eriksens OceanRoman? Lektørudtalelse
[Bibliotekernes interne anmeldelse, som de enkelte bibliotekers
bogindkøbere
tager afsæt i]
Knus, Jan
Leif Eriksens OceanRoman
"Jan Knus, der har slået sine folder i det
århusianske undergrundsmiljø,
har skrevet en stor og meget forunderlig roman.
På en sejltur med et skib, der godt kunne være
Nordkaperen,
fra Europa til Amerika, følger vi via Leif Eriksens dagbog,
på
det ydre plan de trængsler sådan en tur nok kan byde
på
med 24 dage til søs.
Det er dog de visioner og syner som Leif Eriksen bliver
hjemsøgt
af, der er romanens hovedtema. Sejladsen der følger i Columbus
spor,
medfører at lange afsnit handler om Columbus og hans oplevelser,
magiske og fortællende dyr dukker op og fortæller om
amerikanske
indianeres verdenssyn, ravnen Hugin møder op og fortæller
om den islandske verden, scener fra Leif Eriksens tidligere liv, og
hans
forhold til den eneste ene, indgår som et vigtigt element, og
alle
disse fortællinger blandes sammen og indgår i Leif Eriksen
beretning.
En syret og bevidshedsudvidende fortælling, der
på trods
af sin fragmenterende fortællemåde alligevel fanger
læseren
ind, og væver ham ind i denne drømmefortælling."
Karsten Just
Folkebibliotekar
|
|
"Kære Jan Knus. Nu har jeg endelig fået
læst din
Oceanroman. Med glæde. Selv om det (grundet min egen roman) er
sket
med store afbrydelser. Jeg er glad for, at du kunne bruge to af mine
gendigtninger
- og deler dit syn på Columbus. Men det er svært at ville
så
meget, som du vil!
God vind, din Vagn L."
Vagn Lundbye, Langeland
Forfatter
|
|
"Allerede dagen efter at I satte jer ind i Amazon'en og
kørte
sydpå igen, blev jeg færdig med din roman. Ja, helt
færdig
med den bliver man nok aldrig. Den tog godt fat i mine følelser
og udvidede min horisont.
I begyndelsen blev jeg lidt irriteret over alle de
historiske kendsgerninger,
men så er det, at finken maner til langsomhed - og man kan jo
heller
ikke udvikle en kvalificeret mening om europæernes udflugter uden
et solidt fundament af kendsgerninger.
Med din overraskende slutning giver du givetvis anledning
til et Knus-mysterium,
der kan sammenlignes med Sandemose-mysteriet. Men hvorfor skulle manden
hives op på tømmerflåden igen?
Du er tydeligvis en slags anarkist. Men hvor jeg dyrker
fornuften (à
la Kropotkin) - og dermed bekræfter den europæiske
civilisation
- dyrker du de(t) vilde. (Vi kan vel mødes i det milde.)
Jeg
vil mene, at den såkaldte civilisation er i uoverensstemmelse med
sin egen logik, sin moralske logik, der står i modsætning
til
kapitallogikken."
Ruddi Welzel, Hadsund
Filosof
|
|
"Jeg kan godt lide formatet paa din roman - de talende
dyr finder jeg
yderst tiltalende.
Blandingen af nutid og historien er fascinerende for de
hänger
jo sammen - jeg synes du har sat de forskellige led godt sammen, men
det
er en roman der skal läses forholdsvist langsomt, der er
meget
- ja egentlig er der jo til mange historier, men jeg kan godt se
hvorfor
du har villet det hele paa en gang.
Du har et meget levende og ledende sprog, og jeg holder
meget af associationerne paa
tvärs, som jo egentlig er grundlaget for hele forlöbet."
Det er et ocean af en roman. Den er flot. Jeg vil gerne
bruge ordet
ëartikuleretí som jeg mener i den arkitektoniske mening,
ledene
sat flot sammen omkring ledetraadene som du aldrig slipper.
Det er ikke en let roman, selv om dit levende sprog tager
godt haand
om läseren. Maaske ville det som läser väre formidlende
hvis intensiteten blev slappet indimellem. Nästen alt er
significant
og jeg ender med en fornemmelse af at jeg er gaaet glip af meget fordi
jeg nu engang skulle läse videre. Jeg elsker dine
fortäller-dyr,
hvilken genial og charmerende ide. Hele din ide-verden er meget
forrygende,
og intens."
Majbritt Lester, Bruxelles
Den danske og engelske læseklub, Bruxelles
|
|
"Den lange Alegria-scene spredt hen over fire-fem
logbogsoptegnelserne
er dejlig eksotisk og yderst saftigt og potent fortalt.
Det minder mig lidt om noget fra Tom Kristensens "En
Anden". Men ikke
for meget. Pigerne er dejlige og står skarpt i billedet! Havde
det
været gamle, udlevede ludere, som dem Møller i Stangerups
"Det er svært at dø i Dieppe" omgiver sig med, var jeg
blevet
bekymret for dig.
Bræk-scenen virker helt bekendt."
Svend Olav Josephsen, Roskilde
Journalist & sportsfisker
(R.I.P.)
|
|
"Efter læsningen af
Leif Eriksens Ocean Roman konkluderede jeg, at hvis man ønsker
sig en stor litterær oplevelse, skal man ikke gå til
boghandlere, men på nettet, hvor jeg kom på sporet af denne
overraskende, overvældene og tankevækkende roman.
Sådan en roman findes på dansk af en dansk forfatter - men
den er ikke kun for danskere, for den er transkulturel og som så
vedkommende for alle: for de godtroende, for de utilpassede, for de som
mistænker, og for dem hvis rødder og hjerter er
forbundet med den såkaldte 3. verden. Især hvis
romanen læses som en filosofisk/psykologisk/historisk
civilisationskritik – et tema som her i 2002 er ganske aktuelt –
hvor krigen i vores vestlige kontekst er genopstået som al
tings ophav.
Jan Knus vikler læseren i en tredobbelt fortælling, og
læseren bevæger sig således ind i et univers, som
kunne være skabt af Voltaire, Karel Sjapek og García
Marquéz i fællesskab og på en gang.
Af Voltaire for den stramme og koncise filosofiske tematik i en sprogbehandling, der karakteriseres ved præcision
og nøjagtighed, intet overflødigt her. Jan er en mand af
superlative, en pangloss, men ikke af overdreven brug af adjektiver,
som han anvender elegant balancerende mellem askese og veltilrettelagte
anbringelser.
Af Karel Sjapek foruden for evnen til at sammenflette
fortællinger, rækkevidden: den psykologiske,
filosofiske, kulturelle og politiske indsigt, som rækker
langt udover det etnocentriske.
Og af Gabo, altså Marquéz,
for den fabulerende, magiske realistiske verden, det vilde
demokrati og brud med den lineære éndimensionale logik om
årsag-virkning.
Ærgerligt at romanen også har et punkt finalis. Men man kan
godt digte videre på historien- med risiko for at længes
efter den blændende fortæller, en ordets tryllekunstner,
som har set langt og dybt i oceanet og bagved stjernerne."
Marina Jocobsen, København
fil. dr., RUC
|
|
|