"Hvem er Rimbaud?" Jean Nicolas Arthur Rimbaud (20. OKT 1854 - 10. NOV 1891), levede som skoledreng i Charleville, og som vagabond og genial digter i sine unge dage. I skolen skrev han prisvindende digte på latin. Fra oktober 1870 lagde han sin flinke livsstil provokerende om, drak alkohol, talte råt og lod håret gro … Han stak flere gange af til Paris, hvor dels opsøgte digtere og skribenter, dels oplevede og opsøgte kommunarder i den kommunistisk og anarkistisk inspirerede folkeorganisering mod Versailles-regeringen, som havde tabt krigen mod Tyskland, nemlig Pariserkommunen i 1871. Rimbaud støttede Pariserkommunen i flere digte. Seer-brevene I maj 1871 skrev han de to såkaldte Seer-breve til to venner, hvor han erklærede sin livsfilosofi og poetik: ved at krapylere sig (et hjemmegjort ord, der ikke før fandtes på fransk) gennem ‘en lang, umådelig bevidst forstyrrelse af alle sanser’ ville han opnå poetisk

transcendens og visionær kraft. Rimbaud blev en ‘forbandet digter’ (poète maudit, ‘en race som altid vil være fordømt af jordens herskere’). Som tidligere Charles Baudelaire og i Paul Verlaines reference i sin antologi Poètes Maudites (1884).

Krapylering & digtning
Rimbaud afsluttede sin verdenslitterære indsats, før han fyldte 20 år! Forinden havde han skabt skandale med sin krapylerende leve- og skrivevis, godt krydret med absinth og hash. Blandt andet vagabonderede han i et også seksuelt venskab med sin lidt ældre digterkollega, symbolisten Paul Verlaine, som i øvrigt var gift. De levede en tid sammen i London under stor fattigdom. Verlaine skød og sårede siden Rimbaud i jalousi på et hotel i Bruxelles (1873). Rimbaud afsluttede relationen efter et par yderligere træf. Rimbaud udgav selv kun langdigtet En årstid i helvede (1873), et af hans omvæltende hovedværker sammen med Den berusede båd (1871) og samlingen Illuminations (1874 - ikke fuldt oversat til dansk). Disse og andre senere publicerede digte blev en hovedstrøm i moderne europæisk digtning, inspirerende for litteratur og musik frem til i dag, også i Danmark (Rolf Gjedsted, Tom Lundén, Henrik Strunge).

Rejser
Fra 1875 og fem år frem rejste og vagabonderede han, oftest til fods, tog forskelligt arbejde og lærte sig flere sprog. Foruden græsk og latin talte han adskillige moderne sprog flydende. Rimbaud var kort tid professionel soldat i den hollandske kolonihær i Indonesien, hvorfra han deserterede. Under sine senere rejser besøgte han blandt andet Danmark som sekretær i et omrejsende cirkus.

Aden-bugten
Rimbaud rejste rundt i fem år, inden han slog sig ned i området omkring Afrikas Horn i 1880. Han boede såvel i Harar (daværende Abyssinien, nuværende Etiopien) som i Aden (Yemen). Han var den eneste europæiske handelsagent og siden selvstændige købmand på stedet. Vi kan takke Rimbaud for importen af etiopisk kaffe til Europa. Han havde lokale elskerinder og var ven med den senere kejser Haile Selassies far, guvernør i Harar under ægyptisk herredømme, Ras Makonnen. Man kender kun breve og en enkelt handelsvidenskabelig indberetning fra
perioden.

Liv og død
Rimbaud forestillede sig at tjene penge nok til at vende tilbage til Frankrig og stifte familie. Han arbejdede hårdt, men havde ikke heldet med sig. Efter en halv snes år som kaffeagent mv. og en enkelt uheldig ekspedition som våbenhandler (!) blev han syg i 1891. Han rejste tilbage til Europa og døde i Marseille, overvåget af sin søster Isabelle.

en.wikipedia: en.wikipedia.org/wiki/Arthur_Rimbaud
fr.wikipedia: fr.wikipedia.org/wiki/Arthur_Rimbaud
da.wikipedia: da.wikipedia.org/wiki/Arthur_Rimbaud
denstoredanske: www.denstoredanske.dk

Både Jim Morrison og Arthur Rimbaud efterlod sig uafrystelige værker og blev levende kunstermyter, som dele af eftertiden har fejret. Morrison slap ikke levende fra projektet, mens Rimbaud brød radikalt ud af sin kunstnerrolle og virkeliggjorde et almindeligt, ualmindeligt liv, som ikke blev mindre mytologisk.